Første dag i USA skulle vi gennem The Glacier Nationalpark, der blev en fantastisk flot tur. Den startede meget tidligt kl. 5.30 i tusmørke, for vi skulle gennem en vejstrækning på 13 km, hvor cykling var forbudt mellem kl. 11 og kl. 16. Efter få km kom vi til lågen, hvor der skulle betales entré, men den var ikke bemandet endnu, så vi kørte videre med udsigt til, at vi ville blive afkrævet entré senere på dagen. Vejen kaldes Going-to-the-sun-road, hvilket var et meget sigende navn.
Efter 20 km's kørsel kom vi til stigningen på 12 km. Man kørte ind i skyerne. En gang imellem måtte jeg standse for at tage et billede, hvilket samtidig gav mig lidt ny energi i benene.
På toppen passerede vi Logans Pass i 2026 m's højde, og så begyndte den flotte 16 km lange nedkørsel. Den var stejl, men der kom aldrig vild fart over cyklen, for man måtte hele tiden standse for at tage et billede. Jeg har mange billeder og et par videoer - her er en enkelt:
Efter nedkørslen havde vi et par km hen til det stykke, hvor man ikke må cykle mellem kl. 11 og kl. 16. Jeg nåede det! Og efter de 13 km delvis forbudt stykke havde vi 50 km, inden vi nåede byen Whitefish og en hviledag.
Whitefish er en hyggelig by, der på trods af mange turister har en afslappet atmosfære. Der er mange restauranter og gavebutikker og - i hvert fald - 2 velassorterede cykelforretninger. Alt i byen foregår i en rolig og meget venlig atmosfære. Om vinteren er byen og området et yndet skisportsted, men sommeren præges af stor mountainbike-aktivitet.
Byen er kendt for sin historiske station bygget i 1928. Stationen er stadig den mest aktive station på strækningen mellem Seattle og Minneapolis - i dag især med kilometerlange godstog. Amerikanere foretrækker store benzinslugende biler.