Del siden
Costa Rica er det mest velstående land i Centralamerika. Som cyklist mærker man det bl.a. på gode, velasfalterede veje.
Siden en borgerkrig i 1948 har der ikke været politisk vold i Costa Rica. Sådan er det langt fra i andre Centralamerikanske lande. Landet har ikke nogen hær; den blev opløst i 1949.
01
Kaffedyrkning er en vigtig indtægtskilde for Costa Rica, men også bananer og kød.
Den måske vigtigste indtægt er turisme. Costa Rica har specialiseret sig i økoturisme, fordi man har et meget varieret dyre- og planteliv.
Vi cyklede igennem naturparker med mange ofrskellige træer og buske. Inde i vejsiden kunne man høre mange fuglestemmer, der ind imellem blev afbrudt af skrigende aber.
27% af Costa Rica er nationalparker. På en hviledag i turistbyen Quepos var vi syv, der købte en guidet tur til en nærliggende nationalpark, Manuel Antonio. Det er vist nok en af de største parker i Costa Rica.
Normalt ville jeg mene, at man ikke har behov for en guide for at opleve naturen, men vores guide viste os dyr, som vi aldrig havde fået øje på selv.
Med sin kraftige monokikkert fangede han dyrene ind, hvorefter vi gennem linsen kunne komme tæt på de flotte dyr. Og han vidste nøjagtig, hvor de spndende ting var, men han havde også været guide i parken i over 30 år.
Men det var ikke kun i nationalparkerne, man kunne opleve de eksotiske dyr. Tværs over en vej legede en flok aber på elledningernelige hen over hovedet på mig.
Et sted, hvor vi holdt frokost, kunne vi se en flok lyserøde ara-papegøjer, der selv holdt frokost i træer på de anden side af vejen.
Et andet sted skulle vi hen over en flod, hvor store krokodiller på 4-5 meters længde lå og solede sig på flodbredden.
En times dansk
Kommunikationssproget blandt cyklisterne er engelsk. I Centralamerika taler man spansk, men det kan jeg ikke tale. Heldigvis er der nogle med, som kan spansk og kan hjælpe, når man skal forklare sig til lokalbefolkningen.
Dom eneste dansker får man ikke brug for sit modersmål. En dag skulle vi sejle med færge en times tid, og midt over overfarten hørte jeg nogle passagerer, der talte dansk.
Jeg gik hen til dem og præsenterede mig. Det var et ægtepar fra Lyngby, som var på en ferie i Costa Rica, og de gav sig tid til at tale med mig over hele overfarten - på dansk. Det var rart, at man ikke hele tiden skulle oversætte sine tanker til engelsk, inden man sagde noget. Tak for snakken, hvis I læser det!! Jeg tror ikke, mine cykelkammerater har hørt mig snakke så meget på hele turen.
