Området var ørken. Der var ikke et træ, som kunne give lidt skygge og temperaturen var midt på dagen omkring 35-40 grader. Det var meget øde, og vi overnattede på primitive campingpladser uden bademuligheder, men dog med toiletter. Natten var kold - ned til et par grader, så man klædte sig godt på, inden man kravlede ned i soveposen.

Der var tilrettelagt 7 dage uden pause og med ture på op til 145 km. Dertil kom stigninger på op til 18 km med stigninger på 8%. Vi kører i 2000-2700 m.o.h., så der hives efter vejret, når det går opad.

De få byer, vi kom igennem, havde dinosauer-figurer i haven og i parkerne, og flere af dem havde et dinosaurmuseum. Det var dinosaurland!!!

Coloradofloden med den gamle Dewey-bro.

Den sidste halve dag inden to hviledage i byen Moab kørte vi fra den golde ørken langs floden Colorado. Her var landskabet helt anderledes: røde bjerge, der var formet af vandets erosion skød op og skabte en helt fantastisk oplevelse. Vejen fulgte flodløbet, og på den måde kørte vi gennem en kløft med stejle sider. Man ventede kun på, at Lucky Luke skulle dukke op rundt om det næste sving!

I Moab har vi to hviledage. Det giver tid til at få ordnet cyklen. Kæden skal skiftes, og jeg skal have undersøgt, om der er plads til en anden gearing, så jeg lettere kan komme over de stejleste stigninger.

Og Moab er et godt sted at få klaret de ting. Området er et af de mest yndede steder for MTB-cyklister. Der er mange butikker, der udlejer cykler og en række cykelforretninger, hvor man kan købe reservedele. Og så er det formentlig sidste by på vores tur, der har cykeldele. I hvert fald har vores mekaniker fortalt, at det er meget vanskeligt at skaffe cykeldele i Mellemamerika.

Byen Moab er indrettet som de fleste amerikanske byer, vi har været igennem: fra en stor, trafikeret og firesporet vej tværs gennem byen med butikker på begge sider. Fra hovedvejen breder byen sig nogle få boligblokke ud.

Del siden