Når det går opad med 7% er det svært at finde vej uden om hullerne i vejen.

Vejen ind til Mexico City var en udfordring. Vi skulle hen over et bjergområde med kraftige og lange stigninger, og vejene var i en elendig forfatning med krakeleret asfalt og store huller. Til gengæld var de sidste 25 km hen til storbyen ned ad bakke.

Det var søndag, og mange mexikanerne var taget ud i bjergene, enten på racercyklen eller i bil for at spise frokost i en af de restauranter, der var opstået langs vejen.

Inde i Mexico City var dele af byen afspærret for biler, og der var indrettet cykelveje på de store avenuer, hvor bilerne til hverdag suser afsted.

Mexico City er en kæmpestor by med over 25 millioner indbyggere. Byen ligger på en gammel søbund, der oprindelig var aztekernes hovedstad. De kom formentlig nordfra, og havde med sig en besked fra deres guder om, at der, hvor de så en ørn sidde på toppen af en kaktus i færd med at spise en slange, skulle de anlægge ders hovedstad. Det syn fik de i Tenochitlan. Figuren i Mexicos flag er netop en ørn siddende på en kaktus med en slange i munden.

Senere kom spanierne med Hernan Cortes i spidsen, udraderede azternes og andre oprindelige folks kultur og omdannede Tenochitlan til Mexico City. Spanierne gik hårdhændet til værks og erstattede de oprindelige kultures tro med katolicismen. Mexico City voksede og de omliggende landsbyer blev indlemmet i storbyen. I de sidste hundrede år har folk fra resten af landet søgt mod Mexico City og bosat sig op ad bjergsiderne, ofte i huse, hvor der ikke var/er indlagt vand og elektricitet. Den store befolkningstilvækst har givet en hektisk storby med store trafikale problemer.

Mexico City har en veludbygget metro og særlige metrobusser, der kører i deres egen vognbane med få stop undervejs. Senest har man bygget kabelbaner fra beboelserne i bjergene til en metrostation, så folk ikke skal bruge mange timer for at komme på arbejde.

Tur til Teotihuacán

Vi havde to hviledage i Mexico City. Vi var nogle stykker, der arrangerede en tur til pyramiderne i Teotihuacán. Vi havde en meget dygtig guide med, uden hvem jeg ikke havde fået det samme ud af besøget. Teotihuacán ligger ca. 50 km nord for Mexico City, så på vores bustur derud oplevede vi byens trafikkaos - heldigvis i den modsatte retning af, hvor vi kørte.

Teotihuacán blev bygget for 2-2500 år siden og havde i perioder op mod 200.000 indbyggere. Teohuacán havde ikke skriftsprog, så fortællinger og navne er skabt af aztekerne, der kom til senere. Teotihuacán har haft en stærk tro, og arkæologerne mener, at mange af deres bygninger er skabt i troens ånd. Befolkningen kom fra forskellige steder, og teorien er, at byen er placeret på strækningen fra Mexicos Yucatán-halvø og Nordamerika.

Teotihuacán ligger på en slette omgivet af vulkaner til alle sider. Bygningsværkerne er opført af sten fra vulkanerne, men befolkningen brugte ikke trækdyr som æsler, heste eller andet og de kendte formentlig heller ikke hjulet, så stenene er båret til Teotihuacán. En del af byen - huse og tempelpladser på toppen af pyramiderne - har været opført i træ og er helt forgået.

Byen havde sin storhedstid fra omkring år 200 til 600, hvorefter den blev forladt, formentlig fordi det ikke var muligt at skaffe mad nok. Men også indre stridigheder kan have ført til, at man forlod byen. Da aztekerne kom til, havde de sidste forladt Teotihuacán, og tilbage stod kun murene. Aztekerne troede, at det var en stor gravplads og døbte derfor den 2 kilometer lange hovedgade Calzada de los Muertos, De Dødes Allé. Men ingen af bygningsværkerne har været gravsteder.

I 2003 havde man en kraftig oversvømmelse, der stillede hele markedspladsen foran en af pyramiderne under vand. Da vandet trak sig tilbage, var der et meterstort hul foran den første og muligvis mest hellige pyramide. Da man sendte en arkæolog ned i hullet, som var 10 meter dybt, fandt han en tunnel på ca. 100 meters længde ind under pyramiden. I denne tunnel lå knogler og ofringer.

Der er tre pyramider i byen, opført i forskellige perioder: Den Fjerklædte Slanges Pyramide, Solpyramiden og Månepyramiden. 

Murværk. Nederste del er oprindelig, mens øverste del er restaureret.

Det middel, der oprindeligt har bundet lavastenene sammen, hvar været en blanding af sand, vand og kaktussaft, der er meget klæbrigt. Ved senere restaureringer har man anvendt cement indblandet små sten for at markere, at dette er ikke en oprindelig del af bygningen.

I dag fremstår alt murværket gråt, men man mener, det har været farvet rødt. Vores guide havde en bog med, hvor man på en side med et nutidigt billede kunne lægge et plasticark over, så billedet fremstillede bygningsværket, som det oprindeligt har set ud. Alle tre pyramider er udsmykket med udhuggede slangehoveder i sten.

Da aztekerne kom, var byen som nævnt forladt, og senere, da spanierne kom, var bygningsværkerne helt overgroet, så de antog pyramiderne for at være vulkaner. Historien om Teotihuacán har dog eksisteret hele tiden, og i 1905 begyndte man en stor restaurering, så byen kunne stå færdig ved fejringen af Mexicos 100-årsdag i 1910. Desværre gik man noget hårdhændet til værks, og bl.a. Månepyramiden blev afdækket ved sprængning af dynamit, en proces, der også fjernede det yderste lag af pyramiden. 

Del siden