Da seks dage blev til fem

Der er ikke meget plads til en cykel, når lastbilerne passerer.

Vi kører på highways, der nærmest kan sammenlignes med en cykeltur fra Vordingborg til Køge ad den gamle hovedvej: lange lige stræk så langt øjet rækker med lidt bakker, men ingen cykelstier. Vi kører på den del af vejen, der ligger udenfor den hvide vejkantstribe og som de kalder shoulder. Normalt er det fint, men syd for Fort St. John fik vi problemer.

Lastbiler med gas, olie, sand og træ brølede imod os hen til Fort St. John og i samme retning som os med tom vogn for at hente næste last. Hastigheden var begrænset til 100 km/t, men den var tit højere. På 3.dagen blev shoulderen smallere og da der samtidig var fræset rumleriller blev vores spor på kun 15 cm - og det er ikke meget!!

Lederen havde derfor besluttet, at de 65 mest farlige km skulle afvikles i bussen, og således blev de 6 cykeldage til 5.

Transporten af gas, olie og træ er let forståelig, men hvorfor disse store mængder sand? Jo, sandet hældes i borehullerne for at holde hullet åbent og for at presse gassen op, forklarede de lokale chauffører, der i øvrigt alle er flinke til at tage hensyn til os cyklister.

Eriksson´s house

Jeg havde haft betænkeligheder med 6 dage i telt på det, de her kalder campground, uden bad eller toilet, men babyservietter og et hul i jorden. Det blev gjort til skamme, da vi den første aften havde lejr hos Eriksson. Han var pensionist og havde for 11 år siden opført sit hus ud til Swan Lake. Hans grund var velplejet med nyslået græsplæne og flotte blomsterbede. Han bød os velkommen med stor gæstfrihed og fri adgang til badeværelse. Og så brugte han hele aftenen til at gå rundt og tale med os, vise rundt i haven, der kunne gøre de fleste haveejere misundelige ikke mindst taget i betragtning af, at man har 40 graders frost om vinteren og først kan komme i jorden i maj.

Mr. Eriksson har i øvrigt svenske rødder og hans hustru stammer fra Norge, så vi blev hurtigt enige om, at med vikingeblod i årerne kan man komme langt.

Ind i Jasper Nationalpark

Så gik turen videre mod Jasper Nationalpark, der er Canadas største og på størrelse med Sjælland og Fyn. Der var nogle fantastiske scenerier over bjerge og floder, så kameraet var flittigt fremme. De sidste km frem mod betalingsstedet gik det kraftigt nedad, og de sidste 40 km fra betalingsstedet og Jasper, hvor vi har hviledag var stort set nedad kun forstyrret af en til tider kraftig modvind.

Dyrelivet ændredes også. Nu skulle man ikke alene hodle øje med bjørne og ørne, men der var også kronhjorte og langhornede geder.

Del siden