En af de ting, jeg har glædet mig til på turen, var at opleve Yellowstone Nationalpark. Der var indlagt en hviledag i parken, så man kunne komme rundt og opleve de fantastiske naturfænomener. Mange lejede en bil og kørte selv rundt, men Beat fra Schweitz og jeg besluttede os for at tage en tur med en af de gule busser, som kører til de mest seværdige steder. Og det fortrød jeg ikke.

Yellowstone er stor, og man kommer let til at køre mange kilometer uden de store oplevelser. Selv om vi havde en stedkendt chauffør, kørte vi alligevel over 200 km. Der er to "loopes": det nordlige, hvor man især oplever dyrelivet og det sydlige, hvor man især oplever de geologiske fænomener. Vi havde valgt turen gennem det sydlide loop.

Vi så, hvordan vanddampe strømmede op af jorden med temperaturer, der nærmede sig kogepunktet. Nogle steder indeholdt vandet mineraler, som afsatte flotte farver på kanten af vandhullerne med vampende varmt vand.

Men det mest imponerende syn var dog geyseren Old Faithfull, der sender en 90 meter høj vandsøjle op i et bestemt tidsinterval på ca. 90 minutter. Vi kørte hen til stedet, hvor der er opført et stort hotel i træ. Her har man indrette terrasser, så gæsterne kan sidde og se geyseren, men man kan også stå på jorden og få oplevelsen, hvilket vil gjorde.

På vejen tilbage til vores lejr blev vi forsinket af en større flok bisoner, som gik og græssede i vejkanten. Så i stedet for at komme tilbage kl. 16 blev det lidt over kl. 17.

Selve turen havde vi betalt over nettet på forhånd. Men den særlige tradition i denne del af verden med at give tip til chaufføren (på restauranter til tjeneren) vænner jeg mig ikke til. Vores chauffør havde givet os en stor oplevelse og skulle derfor belønnes. Det foregår ved, at når han sætter gæsterne af, stiger han ud og giver dem hånden, og samtidig giver gæsten ham et beløb, der ikke må være mindre end 10% af regningen/busturen, har jeg forstået. Hvis man giver et stort beløb, viser man gerne "rent tilfældigt", de dollarsedler, som man giver.

Del siden