Dagen efter kørte vi igennem det flotteste landskab med naturskabte skulpturer. Man måtte bare standse og tage billeder.
I Moab havde der været mulighed for at komme på sightseeing ud for at se nogle store sandstensbuer kaldet The Arches. Man blev kørt rundt i nogle åbne firhjulstrukne køretøjer. Det kom jeg ikke, for det er midt i feriesæsonen, så man skal booke uger forinden. Jeg var for sent ude, selv om der er mange firmaer i den branche. Og så var en halvdagstur også dyr, så jeg slog mig til tåls!
Men det gjorde heller ikke så meget, for da vi kørte ud af Moab, kom vi igennem nogle af de landskaber. som de firhjulstrukne kørte gennem.
Dagen efter kørte vi gennem et område, hvor sandstensfigurerne blev helt fantastiske. Et sted havde erosionen dannet en form, der mindede om en mexicansk hat. Det havde givet navn til de nærliggende landsby, der stet og ret hed Mexican Hat.
Andre steder var der skulpturer i hele horisonten. Et sted på vej ned ad en lang bakke stod en forsamling med flg og fotograferede. Det så lidt mærkeligt ud, indtil jeg opdagede, at bakken hed Forrest Gump Hill. Det var her, Forrest Gump løb i udgangsscenen i filmen af samme navn.