Udsigt over Stillehavet.
Vaskedag i floden
El Salvador er den tættest befolkede stat i Mellemamerika med godt 6 millioner indbyggere. Landet har kyst ud til Stillehavet og vores tur er fortrinsvis langs kysten. Landskabet er tropisk regnskov og befolkningen er generelt relativt fattig.
Vi holdt en hviledag i en af badebyerne langs Stillehavet. For 10 år siden var det blot en søvnig by, men surfere opdagede, at havet ud for byen var meget velegnet til at surfe i, og byen blev et yndet sted for øvede surfere såvel som nybegyndere. Hele gaden var butikker med surfgrej, tøj, barer og restauranter. Det gav alle os, der ikke kan stå på et surfbræt, lejlighed til at samle kræfter til de kommende dages strabadser.
Del siden
01
Siden den forrige side har udbyderen af hjemmesideskabelonen solgt dit produkt. Den nye ejer har migreret hjemmesiden til sin egen opsætning. Indtil jeg lærer, hvordan den fungerer, må man tage til takke med dette resultat, hvor billederne måske ligger ned og hvor teksten har en anden opsætning:
Vi holdt en hviledag i en af badebyerne langs Stillehavet. For 10 år siden var det blot en søvnig by, men surfere opdagede, at havet ud for byen var meget velegnet til at surfe i, og byen blev et yndet sted for øvede surfere såvel som nybegyndere. Hele gaden var butikker med surfgrej, tøj, barer og restauranter. Det gav alle os, der ikke kan stå på et surfbræt, lejlighed til at samle kræfter til de kommende dages strabadser.
Jeg fik vasket mit cykeltøj på et vaskeri, der var før "de gyldne dage". Vaskningen foregik i en balje vand, der - når det skulle udskiftes - blev hældt ud på jorden, så vaskekonen stod i mudder. Tørringen foregik i solen, ingen tørretumbler her!!
Solnedgangen over Stillehavet var fantastisk flot og hver aften fik man lyst til at lave nye billeder.
Den sidste dag i El Salvador var en fredelig omend lang cykeltur på Panamerican Highway, der forbinder USA med Sydamerika. På den trafikerede vej havde lokalbefolkningen opstillet boder med produkter fra deres jordlodder. Jeg tog mig god tid til at lave nogle billeder, og en af damerne blev så glad for at blive fotograferet foran høsten af kokosnødder, at hun forærede mig en pose med kokosmælk og en pose med frisk kokoskød.
Flere steder langs vejen var rabatten/skulderen dækket af korn, der var lagt til tørre på den varme asfalt.
Øen Isla del Tigre i Honduras
Mellem El Salvador og Nicaragua kilder Honduras sig ind. Hvis vi skulle fortsætte ad landjorden, ville det være en større omvej ad dårlige veje og med masser af polititjek, så i stedet sejlede vi til den honduranske ø Isla del Tigre og herfra videre til Niciragua.
Sejladsen foregik i små både, og vi havde al vores bagage og vores cykler med i bådene. Vores biler tog turen gennem Honduras, men de kunne ikke komme gennem grænsen eller polititjek med alle tasker og cykler.
Da vi kom til Isla del Tigre, som er en del af Honduras, blev vi sendt gennem en paskontrol, der indebar fingeraftryk, ansigtsfotografering mv. - en proces, der tog min. 10 minutter pr. person.
Bagefter kunne vi cykle øen rundt til det hotel, hvor vi skulle bo den kommende nat. Det var en tur på 14 km på en brostensbelagt vej, hvor de eneste motoriserede køretøjer var tuk-tuk'er og et par motorcyler. Vores tasker blev sejlet rundt om øen til hotellet. Den dag var nærmest som en hviledag.
Det virkede, som om livet på øen var fuldkommen uden stress, men også uden de bekvemmeligheder, som vi sætter pris på: el, radio/TV, computer osv.
Sidst på eftermiddagen sejlede vi tilbage til paskontrollen for at blive stemplet ud af Honduras. Det var vist ikke helt eftter reglerne, for først næste morgen sejlede vi videre til nye udfordringer i Nicaragua.
