De følgende sider om El Salvador, Honduras, Nicaragua, Costa Rica og Panama finder du ved at klikke på "More" til højre. 

Guatemala grænser op til Mexico mod nord, Belize og Caribien mod øst, Hondura og El Salvador mod syd og Stillehavet mod vest. Landet ligger på tre kontinentalplader og er derfor præget af jordskælv og vulkanisme. Der bor omkring 17 mill. mennesker i Guatemala.

Vores tur gennem Guatemala foregik i den sydvestlige, bjergrige del.

Et anderledes land

Så kom vi til Guatemala. Selv om det er nabolande, var det et helt andet land, vi kom til. Allerede ved grænsen kunne man se, at nu var vi kommet til et folkerigt land. Det vrimlede med mennesker på Guatemalasiden, og hele vejen de første par kilometer var der små primitive boder, der falbød souvenirs, snacks og mad. Ikke længe efter grænsen fik vi den første beskedne forsmag på, hvad der ventede os: kraftige stigninger.

Den første nat boede vi i Coatepeque, der er en lille provinsby. Hotellet, vi boede på, var forsynet med et bliktag, og det fik vi glæde af den første aften, da der kom et voldsomt regnvejr. 

Sprang over

Vejrudsigten bød på regn fra formiddag, udsigten til voldsomme stigninger på op mod 20%, konstant stigning alle 65 km, uoplagthed pga. dårlig nattesøvn...... alt sammen talte for, at jeg tog en "senior rest day" i trucken. Det var en klog beslutning, for da de andre, som gennemførte dagen helt eller delvis, kom frem til målet for dagen, udbrød alle: "Det er det værste, jeg nogensinde har prøvet."

Men jeg skulle jo prøve, om jeg kunne køre på tocifrede stigninger, så næste dag startede jeg ud med forholdsvis friske ben. Formiddagen gik fint, for det var især ned ad bakke. Frokosten foregik i en skov, hvor man tappede gummi.

Efter frokost gik det løs med stigninger. Cyklens gearing og mine ben kunne klare op til 12-13% stigning, men stigningerne var noget mere voldsomme, så jeg måtte ind imellem af og trække cyklen. Ti kilometer før målbyen kom en af vores biler forbi, og jeg kørte med derfra.

Den sidste dag frem mod en hviledag startede med en sejltur på søen Lago de Atilán, der er den dybeste sø i Mellemamerika. Søen er omgivet af vulkaner, der ind imellem er aktive, for stedet er beliggende mellem to kontinentalplader.

Fra den modsatte side af søen skulle vi køre godt 100 km, hvoraf de første 10 km var meget stejle med stigninger på op til 25%. Vi blev tilbudt at blive kørt det første stykke, og set i lyset af mine erfaringer med store stigninger tog jeg mod tilbuddet. 

De næste omkring 90 km blev klaret uden det helt store besvær, selv om der også her var stigninger på over 10%. De sidste par kilometer gennem byen Antigua var vejen belagt med toppede brosten, der er en særlig udfordring for cyklister.

Hviledag i Antigua

Chokoladebønner klar til at blive malet.

Antigua er etableret af spanierne i 1543 og var i 233 år hovedsædet for administrationen af hele Mellemamerika. Et stort jordskælv om 1773 gjorde, at man flyttede administrationen til Guatemala City, og i løbet af de følgende år byggede man langsomt Antigua op igen. I dag fremstår byen med ruiner fra før jordskælvet og bygninger i spansk kolonistil.

Guatemala kendes for deres produktion af kaffebønner og chokoladebønner, og Antigua er centrum for handelen. Dertil kommer, at byen er et yndet turistmål, Så der er meget liv i byen. Det vrimler med cafeer med en yderst velsmagende, kraftig kaffe og ind imellem er der masser af butikker med souvenirs og lokalt produceret tøj. En dag i Antigua flyver af sted, selv om der er begrænset med seværdigheder.

Ikke flere stejle stigninger

Lavaflod

Efter at have forceret 4-5 km med toppede brosten kom vi ud af Antigua og kunne iagttage det vulkanlandskab, som omgiver byen. Fra et par vulkaner kom der røg fra toppen, og en enkelt vulkan lyste rødt som om der var et udbrud på vej. 

Langs hovedvejen har man forberedt sig på hyppige vulkanudbrud. Hvor man normalt kører på broer hen over vandløb, kører man her hen over lavastrømme. Da vi kørte, var der dog ikke nogen aktive.

De første mange kilometer kørte vi nedad mod Stillehavet, og vores sidste ophold i Guatemala var blot 100 m fra grænsen til El Salvador. På køreturen steg temperaturen og luftfugtigheden, så man drypsvedte så snart man bevægede sig lidt.

Del siden