De næste tre dage var indtil videre den største visuelle oplevelse. Der var muighed for at lave en masse flotte billeder af bjerge med eller uden sne. Da det samtidig var sol og klar himmel, måtte jeg mange gange standse for at tage endnu et billede. Mange af dem er sikkert meget ens, når jeg kommer hjem og får et overblik. I hvert fald er de alle taget fra en landevej, for det er jo der, jeg befinder mig hele dagen.

Men der var også gode muligheder for at få billeder af dyr. Denne kronhjort stod i vejsiden og virrede med hovedet uanfægtet af biler og cykler.

Men det største var alligevel at få et billede af en sortbjørn på nært hold.  Næsten hver dag kune en eller anden fortælle om, at de havde set en bjørn; men jeg så ikke nogen. Pludselig var den der bare! Og den gav sig god tid, så jeg nåede at få kameraet frem og lavet et par billeder. Der var slet ikke brug for bearspray - som i øvrigt lå godt gemt væk i cykeltasken - for bjørnen var mere interesseret i at fouragere end at komme efter mig. Efter et par minutter luntede den stille ind mellem buskene.

Sewnere samme dag lavede jeg en afstikker til et stort vandfald, hvor vandet gnavede sig ned i den blæde klippegrund.

Turen sluttede ved Columbia Icefields, der er en kæmpestor isblok på størrelse med Vancouver og en tykkelse på op til 350 m. Den forsyner 8 gletchere, der stikker på Stillehavet, Atlanterhavet og Polarhavet. Og så løber smeltevand derfra til flere flodsystemer.

Området er et yndet turistmål, og stedet er organiseret så man skal med særlige icefield-busser, hvis man vil op på isen. Der er også mulighed for at komme ud på en glasgang, der er bygget hen over isen. Vejen går lige forbi - med standsningsforbud! - men det ser mere imponerende ud på brochurerne end i virkeligheden. Men måske er august ikke den bedste måned, hvis man vil se gletchere.

Derefter var der 5 km til vores lejrplads. Næste morgen vågnede vi op til et fantastisk syn hen over bjergene.

På vejen til Banff passerede vi Payto Lake, der er endnu en stor oplevelse. 

Og så kom vi til Banff, der er det turistmæssige centrum, hvilket byen bærer præg af. Fortovene ligner Strøget i København en sommerdag, og der er masser af restauranter og barer, der alle har skruet priserne op i sommermånederne, hvor de rigtig kan tjene penge. På hviledagene er vi jo på egen kost, så der er ikke andet at gøre end at trække på kassekreditten og håbe på forståelse hos Helle og banken. 

Og til sidst kommer "postkortbilledet" fra indkørslen til Banff.